+45 46 40 27 71 afs@annestausholm.dk

Toftehaven Plejecenter

Bygherre: Ballerup Kommune/Boligselskabet Baldersbo
Arkitekt: MOLO Arkitekter
Entreprenør:
Areal: 
Udførelse: Under planlægning

Plejecentret Toftehaven 2 i Ballerup er en udvidelse af det eksisterende plejecenter Toftehaven. Projektet tager afsæt i lokalplanens krav til de rekreative områder herunder lokal håndtering af regnvand. I forslaget har vi lagt vægt på, at de rekreative områder har mere end én funktion.

 

Park

Beboere og personale har frabedt sig sansehaver, men ønsker i stedet en parkagtig karakter med forskellige funktioner naturligt integreret.

Nogle beboere har mulighed for en direkte anvendelse af de grønne arealer for ophold, motion og dyrkning, men der vil også være en gruppe af beboere, som har sværere ved at færdes eller få adgang til arealerne.

For den sidstnævnte gruppe er der lagt vægt på, at de inde fra bygningerne kan følge årets gang og få oplevelser af forskellig karakter. Betydningen af den visuelle oplevelse af grønne områder er dokumenteret at have en positiv indflydelse på det enkelte menneske. Det vægter vi højt i arbejdet med plejecentre.  

Klimatilpasning og LAR

 

Tegnestuen har håndteret regnvandet i henhold til lokalplanens krav, men har derudover anvendt vandet som et rekreativt element, der bidraget visuelt til opfattelsen af de grønne områder. De grønne områder vil med forskellige regn intensiteter ændrer udtryk og dermed også bidrage til områdets visuelle udtryk.