Grevinge præstegårdshave

Bygherre Grevinge sogns menighedsråd
Areal  6.000 m2
Udførelse 2019

Vi genopretter sigtelinjer til kirkegården og bevarer værdifulde træer fra det oprindelige anlæg. Den oprindelige natur og dets økosystemer styrkes ved at tynde ud og åbne op i beplantningen samtidig med at vi tilføjer nye grønne tiltag.

I området findes mange velvoksne træer, der stadig har lang levetid samt en række yngre med mulighed for blivende træer. Ved at satse på de mest karakteristiske træer, udvalgte veterantræer samt træer med godt fremtidspotentiale, kan arealet udvikles i langt højere grad. Der er i forslaget lagt vægt på, at områdets kvaliteter kommer mere i spil samt en større variation i oplevelser og udtryk. Området foreslås udlagt med et lysåbent område, der indbyder til ophold og færdsel, med klippede og udklippede græsarealer som blomstereng og der kan med fordel opsættes bænke på arealet. På udvalgte områder foreslås der er bevare/forstærke udtrykket af tæt skovplantning med større døde stammer og grene og med en tæt underbeplantning. Det bidrager til variation i oplevelse samt mulighed for dyre- og planteliv, der trives i denne type skov. Bibeholdes nogle af de fældede stammer og grene i underskoven, vil det skabe en forhøjelse af biodiversitet, herunder flere fuglearter og mere insektliv i området.

De udpegede veterantræer vil bidrage med kvaliteter fra både det levende og det døde træ, og især egetræerne, der kan blive flere tusinde år gamle, er nøglebiotoper for adskillige arter af både insekter, svampe og mikroorganismer. I skovens syd vestligste hjørne tyndes den eks. bøgebeplantning kraftigt tilbage for at skabe indkig til kirke samt for at fjerne/stærkt reducere rågekoloni. De bedste og stærkeste træer bevares og under beplantningen fjernes så der skabes en lys og åben skovbund.

Omkring præstegården bevares haven med klippet græs omkranset af tæt busket og høje træer. Der opføres et hegn der skaber en tydelig og fysisk afgrænsning mellem have og skov, samt tre låger med mulighed for adgang og bevægelse.

Ege- og lindetræerne i kantbeplantningen har stor værdi, både biologisk, men også kulturhistorisk da flere af disse stammer fra det originale anlæg. Nogle af de store lindetræer langs stensætningen fældes, andre beskæres til blivende stub eller torso. Det skaber udsigt til det åbne landskab mod øst, samtidig med at bevare og tydeliggøre det originale anlæg, og bidrager væsentligt til øget biodiversitet, da mange arter er tilknyttet dødt ved.

De blivende træer bliver eg, bøg, lind, kastanje og hassel, men med nye indplantninger af mindre træer i kombination med buske og urter vil sørge for en betydelig variation, forstærke årstidsvariation og fremme biodiversiteten i området. Arter som fuglekirsebær, kornel, skovæble og syren kan her præge området.