Lundtofte Kirkegård
BYGHERRE Lundtofte Kirkegård
STATUS Afventer Provstiets behandling
Udviklingsplanen for Lundtofte Kirkegård vil fremhæve kirkens og gravhøjens centrale placeringer i et system af eksisterende sigtelinjer, til dels bevare det traditionelle gravafsnit, tilbyde mere variation i gravstedsformer, øge biodiversiteten og ikke mindst forstærke kirkegårdens identitet som kirkegårdslund.
Ankomst og kirkeplads
Vores ambition for Hvalsø Børnehus er en institution i tæt nærhed med det naturudtryk, der identificerer Hvalsø og med en kreativitet i leg og oplevelse, som knytter sig til de kulturbærende og identitetsskabende bånd, der både i stor og lille skala kendetegner Hvalsø, som f.eks. bofællesskaberne, savværket, grusgraven, Lerbjergtårnet og Tadre Mølle.
Forbindelse
Foran kirken ryddes op i træbeplantningen, så kirken bliver synlig fra alle kirkegårdens afkroge kroge. I stedet etableres en plads rundt om og foran kirken, der kan fungere som mødested og gulv for forskellige kirkelige arrangementer, udendørs gudstjenester og højtider.
stier
Stien markerer overgangen mellem den traditionelle og den nye kirkegård. Den slyngede sti leder den besøgende på opdagelse gennem kirkegården og ud i kirkegårdens øvrige gravafsnit. Det skal være muligt for alle, herunder gangbesværede, forældre med barnevogne mm. at gå en spændende og sammenhængende tur gennem kirkegården. Eksisterende stier med søjletaks og græsarealer danner vigtige akser mellem kirke, kirkegård og gravhøj. Disse bevares, men beplantes med bunddække. Dette vil øge biodiversiteten og vil samtidig mindske om driftsomkostninger.
Gravhøjen
I gravafsnittet ved gravhøjen opbygges mindre gravhøje som forhøjninger i området. De er et bidrag til udtrykket og en spejling af den rigtige gravhøj. Den særlige historie, der knytter sig til gravhøjen forstærkes og formidles i den nye rumlighed, som et vigtigt særkende for Lundtofte Kirkegård.
Afsnittet tilsås med enggræs med klippede græsstier. Den eksisterende og fælles urnegravplads bevares. Afsnittet planlægges med fælles ukendt urnegravsteder og ukendt kiste i plæne.
paradislunden
Paradislunden beplantes med frugttræer og blomstereng. Der klippes græsstier og etableres insekthoteller. Afsnittet indrettes med kendt i kistegravsted.
staudeafsnittet
Afsnittets nuværende græsplæne overgår til staudebede, der giver beplantningen højde og rumlighed. For at etablere et holdbart og frodigt udtryk, vælges der robuste og rigt blomstrende staudearter. Afsnittet planlægges med kendt urnegravsted.
randzonen
Kirkegården indrammes med omkransende træbeplantning. Beplantningszonen vil virke rumafgrænsende, men vil også pryde, forgrønne og skærme kirkegården fra støj.