kronen, vanløse

BYGHERRE NREP
ARKITEKT KHR Arkitekter A/S
INGENIØR Ingholt Consult, JL Engineering
AREAL 2.800 m2
ANLÆGSSUM  
STATUS Under udførelse

formål

Kronen har til formål at skabe en større åbenhed og bedre interaktion mellem pladsen og de omkringliggende bygningers funktioner. Projektet vil skabe en kombination af et naturligt flow, relevante funktioner og rum, hvor man har lyst til at slå sig ned. Kronen i dag har mange kvaliteter, men der er ingen oplagt trafik til butikkerne og heller ingen visuel kontakt mellem gadeplan og den hævede terrasse.

Sammen med en udvidelse af trappens bredde, skal der gøres plads til at slå sig ned, samtidig med at frodig beplantning og ny belægning på trappen skal sørge for, at terrassen ikke først starter når man står på den, men allerede nede på Vanløse torv.

 

interaktion, Samlingspunkt og funktioner

Ambitionen er, at skabe en bymidte, som Vanløse-borgerne har lyst til at engagere sig i. Det indebærer gode og spændende tilbud, så borgerne får en række grunde til at besøge og opholde sig på Kronen. Nye funktioner kommer ind, som i samspil med detailbutikkerne får flere mennesker til at bruge området på flere forskellige måder. Folk skal have lyst til at handle dagligvarer og til at dyrke sport og motion, ligesom det skal være naturligt at ordne andre ting, når man henter ungerne, er på vej til arbejde, skal nå metroen eller bare vil mødes.

Scene i træ giver et samlingspunkt for brugere, gamle som unge og mulighed for events kan udspille sig. Her kan man også sidde eller slænge sig på kanten og hvile benene i ly for trafikken, mens man betragter bylivet, der udspiller sig på og omkring pladsen. 

Der vil fremadrettet være salgsboder, udeservering, samt et opholds- og siddeområde med solsejl. 

En stor legeplads udspiller sig midt i byrummet. Med rustjebaner, klatreelementer, og gummiunderlag har børn og unge mulighed for at lege, udfolde og boltre sig. I forlængelse af legeområdet indrettes et udendørs træningsområde for voksne.

Se visualiseringer og læs mere om projektet her på NREPs hjemmeside.